Hold dig opdateret på planerne om at tiltrække fremtidens grønne teknologier til Thy.
CO2-fangst, power-to-x og CO2-lagring.
Der er mange nye teknologier på vej inden for grøn omstilling. Lige nu er de under udvikling, men de har potentialet til at kunne blive helt nye industrier, der skaber både vækst og arbejdspladser.
Men hvordan kan vi få fremtidens grønne løsninger til at flytte ind i Thy?
Hvad kræver det af os? Hvad er vores muligheder for at lykkedes? Og hvor langt er vi?
Det kan du læse mere om herunder.
Artiklen er delt op i forskellige emner.
Denne side bliver løbende opdateret og vedligeholdt, når der er nyt at fortælle. Der vil både blive justeret i teksten og tilføjet nye afsnit og emner, når/hvis det bliver relevant. Artiklen er senest opdateret d. 22. januar 2024.
Lige nu arbejdes der for at gøre lagring af CO2 i undergrunden til en realitet i Danmark, og det kan blandt andet komme til at ske i havet ud for Hanstholm.
At fange og lagre CO2 bliver typisk omtalt som ‘CCS’, der står for ‘Carbon Capture and Storage’. Det går ud på, at man indfanger store dele af den CO2, man ellers ville udlede til atmosfæren og lagrer det på lokationer i undergrunden.
Det sker på udvalgte steder, hvor undergrunden har nogle naturlige betingelser, der gør det muligt at holde kæmpestore mængder CO2 fanget dybt nede under havets overflade. Det er de unikke betingelser, der findes i nogle formationer i havet ud for Hanstholm.
Det kan både have en positiv effekt på vores CO2-regnskab og skabe vækst og arbejdspladser i Thy.
Retten til at udvikle CO2 lagrene sendes i licitation, men lige nu afventer licitationen, at høringsfasen på havplanen afsluttes.
Der har allerede været geologiske undersøgelser, der bekræftede, at de unikke geologiske forhold, det kræver, hvis man skal lagre CO2 i undergrunden, er til stede i området.
Det forventes, at de kystnære CO2 lagre sendes i licitation i 2024. Her kan interesserede konsortier byde på licenser til at udvikle og drive CO2-lagring i områderne. Det er altså de konsortier, der er villige til at betale mest for at udvikle lagrene, der vil få licenserne.
I Thy bliver vores rolle primært at være gode medspillere, når konsortierne begynder at gå sammen og byde på driften af CO2-lagrene.
Konsortierne vil nemlig regne på, hvad deres samlede omkostninger bliver, hvis de skal etablere CO2-fangst, transport og lagring ud for Thy. Her har særligt Hanstholm Havn en rolle, fordi den kan blive et led i transporten af CO2.
Derfor har konsortierne brug for at vide, hvordan det vil kunne foregå, hvad rammerne på Hanstholm Havn er, og hvordan omkostningerne vil være.
Alle de informationer kommer til at påvirke deres samlede bud, og det er Thisted Kommune og Hanstholm Havn, der skal levere de informationer. Det arbejde bliver prioriteret højt.
Samtidig arbejder Hanstholm Havn og Thisted Kommune med at kortlægge, hvad det kræver at gøre Hanstholm til udskibningshavn for CO2. Det handler både om at kunne modtage og servicere de specialskibe, der skal sejle CO2’en ud til lagringsområderne, men også om at sikre en række faciliteter på landsiden - f.eks. tanke til opbevaring af CO2.
Vi er afhængige af, hvordan høringsprocessen vedrørende havplanen forløber.
Vi er også afhængige af, at der er konsortier, der har interesse i at byde på CO2-lagrene, hvis de kommer i udbud, og det handler primært om, hvorvidt der vil være økonomi i at drive lagrene. Og her er der mange ukendte faktorer.
Derudover kan vi ikke kontrollere, hvilken transportmetode der bliver udbredt. Umiddelbart vil det gavne Thy og Hanstholm Havn bedst, hvis transporten af CO2’en til lagrene kommer til at ske via skib. Men der er også den mulighed, at CO2’en bliver fragtet via rør.
Der er altså stadig en masse usikkerhed, men det er en klar fordel for Thy, at der er tre felter i vores geografiske nærhed.
Det er langt fra kun Thy, der kan se et potentiale i at tiltrække de her nye teknologier til området. Aktører i Aalborg, Hirtshals, Rødby og Kalundborg er blot nogle af dem, der også ønsker at arbejde med CO2-lagring.
Men det korte svar er ja. Vi kan stadig nå med. Men det kommer til at afhænge af, hvordan CO2-lagring kommer til at foregå, hvorhenne og i hvilket omfang.
Thys fordel er den geografiske nærhed, og Hanstholm Havns potentiale som ud- og indskibningshavn for CO2.
Hanstholm Havn kan blive en vigtig spiller for håndtering af store mængder CO2, hvis det bliver besluttet at lagre CO2 i den kystnære undergrund nær Hanstholm. Det kan skabe helt nye forretningsmuligheder i Thy.
Bliver CO2-lagrene en realitet, ligger Hanstholm Havn rigtig godt for en fremtid som ind- og udskibningshavn for CO2. Det kan gøre havnen til bindeled mellem CO2-lagre og CO2-udledere.
De tre undergrundsformationer, som er interessante for Thy, afventer lige nu høringsprocessen vedrørende havplanen.
Herefter kan de eventuelt godkendte lagringsområder sendes i udbud. Her kan interesserede konsortier byde på licenser til at modne, drive og facilitere CO2-lagring i områderne.
Der har allerede været geologiske undersøgelser, der bekræftede, at de unikke geologiske forhold, det kræver, hvis man skal lagre CO2 i undergrunden, er til stede i området.
På nuværende tidspunkt kan Hanstholm Havn og Thisted Kommune følge høringsprocessen vedrørende havplanen og stå klar til at gå i dialog med konsortier, der kan have interesse i at byde på lagring i de tre kystnære formationer tæt på Hanstholm.
Derudover kan vi på nuværende tidspunkt kortlægge, hvad det kræver at gøre Hanstholm Havn til udskibningshavn for CO2. Det handler både om at kunne modtage og servicere de specialskibe, der skal sejle CO2’en ud til lagringsområderne, men det handler også om en række faciliteter på landsiden. Det kan for eksempel være tanke til opbevaring af CO2.
Selvom alle lagringsområder skulle blive sendt i udbud, er det ikke ensbetydende med, at de alle bliver taget i brug. Først og fremmest skal udbud og efterspørgsel matche. Der skal altså fanges en tilstrækkelig mængde CO2 til den lagringskapacitet, der kommer i spil.
Derudover kan vi ikke kontrollere, hvilken CO2-lagringsmetode der bliver udbredt. Et alternativ – eller supplement – til at fragte CO2 med skib er at benytte rørføring.
Det korte svar er ja. Men der mangler fortsat svar på mange spørgsmål, når vi taler om, hvordan CO2-lagring kommer til at foregå, hvorhenne og i hvilket omfang.
Hanstholm Havn er rustet til at modtage CO2-skibe på omkring 160 meter, som kan rumme omkring 22.000 m3 flydende CO2. Her spiller den seneste udvidelse af Hanstholm Havn en vigtig rolle, fordi den har forbedret og udbygget havnens infrastruktur.
Derudover har havnen fået et nyt, stort bassin med god dybde, som er velegnet til modtagelse af store fartøjer, for eksempel CO2-tankere. Bassinet har en lang kajstrækning og er placeret ved et nyt, uudnyttet areal på 135.000 m2.
Flere konsortier med interesse i at byde på licenser til lagring af CO2 i den danske undergrund har også allerede vist interesse i havnen.
VE-projekter er en forkortelse for vedvarende energiprojekter. Og det dækker for eksempel over etableringen af vindmøller og solceller.
Det er relevant at tale om, når vi snakker om de nye grønne teknologier, fordi det er en af forudsætningerne for, at de kan realiseres.
Det er for eksempel grøn strøm, et power-to-x-anlæg bruger til at producere brint. Den brint kan bruges til at lagre overskydende strøm - lidt ligesom et batteri. Den kan også udvikles til grønt brændstof til bil, skib eller fly.
Samtidig er vedvarende energi i sig selv en gevinst for Thy, fordi det er med til at sænke vores områdes CO2-udledning. Det kan også give en økonomisk gevinst, hvis der er lokalt medejerskab, og det kan også give arbejdspladser.
Der er et stort fokus på etablering af vedvarende energianlæg i Danmark i både stat og kommuner. På nuværende tidspunkt ved vi ikke med sikkerhed, om og hvordan det kommer til at påvirke Thy.
Thisted Kommune arbejder med at etablere energizoner, der kan sikre plads til flere vindmøller, solceller og øvrige grønne teknologier, fordi der nu er et sted, de kan bo. Du kan læse mere om energizoner her: Link til info om energizoner.
Derudover har Thisted Kommune opdelt de resterende af Thy arealer i to:
Tredelingen af Thys arealer har den betydning, at der er blevet etableret flere lokale VE-foreninger, der ønsker indflydelse og medejerskab i vind- og sol-projekter. Det kan føre til, at det bliver bygget flere vindmøller og solceller, som både nedbringer CO2-udledningen i Thy og giver lokalsamfund økonomi til at bygge haller, legepladser mm.
Lige nu venter vi på, at arbejdet med at tiltrække investorer, der har lyst til at placere sig i de nye energizoner, bærer frugt.
Etableringen af lokale VE-foreninger er også i fuld gang, men vi venter på at se, hvad resultatet af dem bliver.
Thisted Kommune har en rolle i at skabe den fysiske planlægning, der gør det muligt at rykke til Thy med vedvarende energiprojekter. Det arbejde er som sagt i fuld gang.
Derudover kan den enkelte borger i Thy være med til at gøre en forskel ved at etablere en VE-forening for dit lokalområde - eller engagere dig i en eksisterende VE-forening.
Vi kan gøre meget i Thy, men vi er langt hen ad vejen dybt afhængige af de beslutninger, der bliver truffet på Christiansborg. Vi har alle det samme overordnede mål, som er at nedbringe Danmarks CO2-udledning.
Men metoderne til, hvordan vi opnår de ting, kan være forskellige. Derudover er det et område med stor, politisk bevågenhed, hvor forudsætningerne og lovgivningen på området også er i konstant udvikling.
Der er stadig en masse muligheder for at etablere vedvarende energiprojekter i Thy, og lokalsamfundet kan være med til at drive det frem.