I Thy tror vi på, at etableringen af vind- og solenergianlæg fortsat er et vigtigt element i den grønne omstilling.
Særligt vindenergi har allerede skabt en markant CO2-nedgang i Thy, hvor blandt andet Testcenter Østerild sikrer grøn energiproduktion til et stort antal husstande i kommunen.
Det er ambitionen i Thy, at udviklingen af solenergi og vindenergi skal fortsætte.
Det skal blandt andet ske ved såkaldte lokale VE-foreninger, hvor borgerne bliver både medskaber og medejer af de grønne energiløsninger.
På den måde ender dele af den økonomiske gevinst ved produktionen af grøn strøm i lokalsamfundene, hvor pengene kan være med til at skabe nye tilbud og udvikling.
